Mad og Drikke
Som tidligere nævnt var vikingerne var ikke blot søfolk. De fleste var faktisk bønder, for det var nødvendigt at drive landbrug, fordi man var mere eller mindre selvforsynende med mad. Landbrugene var typisk små i en, i vore dage, almindelig havestørrelse. Her dyrkede vikingerne byg, havre, hvede, boghvede eller rug. Kvinderne malede kornet, og enten bagte de brød af det, eller også kogte de det med mælk og lavede en tyk grød.
Man fiskede naturligvis også – især efter sild og torsk. Fiskene spiste man enten rå, eller også røgede man dem og hang dem til tørre, sådan kunne de holde sig i meget lang tid.
Da de også havde husdyr, har de også haft mælk, hvoraf de lavede kærnemælk, ost og smør. Vikingerne spiste også grøntsager, men de havde ikke så mange, som vi har i dag. De spiste kål, ærter, forskellige frø, vilde urter, løg, dild, koriander, samt bær, æbler og nødder. De brugte dem enten som fyld i retter eller kogte suppe på dem.
Kød var der en del forskelligt af, i hjemmene havde de: tamsvin, heste, køer, får, geder og høns. Når de gik på jagt, fangede de kronhjorte, vildsvin, harer, kaniner og fugle. Så man kan sige, at der var mulighed for en masse forskelligt kød til maden.
Kødet blev enten kogt eller stegt over et ildsted. Man kunne også lave en steg, som blev gravet ned i jorden på varme gløder, det hed en grubesteg.
Drikkevarer var enten vand, mælk, øl, mjød, bær- eller frugtvin. I vikingetiden havde man ikke slik, men i stedet kunne man få honning eller tygge kvanstængler, som smagte sødt.
Vikingerne spiste af tallerkener, men ikke af porcelæn som i dag. Tallerkner såvel som skåle, knive og skeer var lavet i træ.
Vikingerne tilberedte gerne deres mad over et ildsted, inde i huset. Hvis de var rige, havde de et separat køkken rum, hvor de tilberedte den.
Hjemme hos vikingerne spiste hele familien sammen. De var lidt større end de typiske 3-5 stykker, der sidder med ved bordet i dag. Man havde flere børn, og så boede bedsteforældre også tit hjemme. Ved fester og andre lejligheder, hvor vikingerne spiste sammen, var det kun mændene der sad ved bordet. Kvinderne skulle servere, og så kunne de få deres måltid sammen med børnene, når mændene havde spist.
Det har næppe været god bordskik der prægede vikingernes fester. De åd kød i store mængder, kastede med knoglerne, råbte og bøvsede og blev godt fulde. De brugte nemlig drikkehorn til at drikke øl og vin af og da sådan et horn ikke kan stå på bordet måtte man drikke ud hver gang.